Klik her for at gå til start >>
Navigation:  Klinikken  »  Forebyggende behandling

Forebyggende behandling

Det er som bekendt nemmere at forebygge end at helbrede, og derfor bestræber vi os på at opdage sygdomme eller skavanker i god tid.

Derfor anbefaler vi et årligt sundhedseftersyn af din hund eller kat.

Nogle sygdomme er nemme at erkende, mens andre er af mere snigende karakter og starter med symptomer i det små. Derfor er det vigtigt at man som ejer lægger mærke til de små forandringer og fortæller dyrlægen om det.
 
Nogle sygdomme hører bestemte aldersgrupper til – det er de unge dyr der har vokseværk og de ældre der får
gigt f.eks., mens symptomerne kan måske være meget ens – at ens hund eller kat er trist til mode.

Ved den årlige sundhedsundersøgelse snakker vi sammen om hvordan det går og om der er nogle ting du har lagt mærke til. Vi laver en undersøgelse hvor hunden /katten undersøges – øjne, ører, tænder, pels, hud / hår, poter, kløer, led, kønsorganer tjekkes, der lyttes på lunger og hjerte, og vi ser på om foderstatus er i orden.