|
|
Navn: Nanna Geisler Hansen Født: 1977 Kandidat: 2006 |
|
Jeg bor i Brede sammen med min mand og vores 2 børn.
Jeg blev færdiguddannet som dyrlæge i 2006 - 14 dage før min søn, Laurits, kom til verden og gik i sagens natur direkte på barsel. Februar 2007 startede jeg på Dahlgaard’s dyreklinik, i første omgang som vikar, men pr. 1. september 2007 var jeg så heldig at blive fastansat.
Siden jeg var barn har dyrene haft en stor plads i mit hjerte. Først var drømmen at blive dyrepasser, men da hvalrossen Marie i zoo blev syg og døde ændrede ambitionen sig til dyrlæge. Inden studietiden arbejdede jeg på smådyrsklinik både herhjemme og i England. I løbet af mine godt to år i England havde jeg også fornøjelse af at arbejde med heste, grise, køer og får samt at arbejde på et vildthospital, der husede alt fra flagermus og pindsvin over småfugle, duer og rovfugle til sæler og hjorte. Det er dog hos de små kæledyr min passion ligger, og stor er derfor ærgrelsen over at min mand er allergisk, og at vi derfor ikke kan have dyr derhjemme. Heldigvis kan jeg til dagligt dække mit behov, når jeg har klinikkens patienter mellem hænderne. Mit interesse område er specielt tandbehandlinger og lidelser i mundhulen hos hunde og katte.
CV
|