Hudproblemer hos hund og kat
|
Hudproblemer hos hund og kat er ret almindelige. Men hvad skyldes de og hvor alvorlige er de?
Vi har specialviden på dette felt.
Eksem, kløe, hårtab, skæl eller glansløs pels! Alle former for forandringer i huden og pelsen fortæller et eller andet. Nogle gange kan man f.eks. se det på pelsen, hvis hunden og katten ikke får de vitaminer, de skal.
Årsagerne til hudlidelser kan være mange, bl.a. parasitter, svampe, allergi, hormonelle sygdomme eller som nævnt mangelsygdom. Nogle gange kan man hurtigt finde årsagen, andre gange skal der yderligere undersøgelser til, f.eks. blodprøver, hud- og hårprøver.
Hudlidelser skal undersøges ”fra en ende af”, og det kan være en længerevarende proces, inden man ved, hvad der er årsagen til problemet. I samarbejde med danske og udenlandske laboratorier analyserer og kortlægger vi gennem diverse prøver, hvilken lidelse den enkelte hunds ellers kats hud- eller pelsproblem skyldes.
Hvis du opdager, at din hund har kløe bør du kontakte os. Kløe er en lidelse, der er rigtig ubehagelig, og jo før man får sit dyr undersøgt jo bedre.
|